Introkursus

Få den bedste start i Aalborg Klatreklub! Er du nyt medlem i klubben, er det obligatorisk at deltage på et introkursus. Her lærer du de vigtigste ting om klubben, klatring og møder nogle af dine nye klatremakkere!
I løbet af aftenen bliver du introduceret til de faciliteter vi råder over og du lærer at boulder sikkert. Før du går hjem, får du din nøglebrik udleveret, så du kan komme ind i klubben og træne dine klatre skills når det passer dig.

Programmet 

Vi mødes i køkkenet, der er placeret på førstesalen over indgangspartiet og lægger ud med en kort introduktionsrunde. Derefter viser vi rundt i klubben og præsenterer alle de faciliteter, du kan benytte med et medlemskab. Vi fortæller om klubbens kultur og muligheder og gennemgår sikkerhed på både gulv og vægge.

Efter rundvisning går vi i boulderen, hvor vi viser hvordan man klatrer og kommer med klatretips. Det er op til dig selv om du vil klatre på egen hånd eller sammen med os resten af aftenen.

Vi glæder os til at vise dig dit nye hangout!

TILMELD dig et ledigt introkursus HER.